Nyt lager: Gode råd til en effektiv flytning

Man kan være tilbøjelig til at tro, at så snart virksomhedens nye lagerlejemål er fundet, er resten bare ”a walk in the park”. Men gør man sig ikke dybere overvejelser omkring, hvordan flytningen af lageret skal foregå, kan man risikere at få sig en kompleks og lang flytteproces, som ikke er helt gennemtænkt. Derfor giver vi her nogle råd til, hvordan flytningen af lageret kan blive så effektiv og smertefri som muligt.

Flytning af lager må ikke undervurderes

I forskellige brancher er der forskellige behov, og derfor er det vigtigt at finde ud af, hvilke faktorer der vægtes højt i virksomhedens branche. Det kommende lager skal nemlig ikke bare passe til virksomheden, men det skal også indtænkes, at lagerlokalet bliver medarbejdernes nye arbejdsplads, og de skal derfor kunne føle sig tilpas og være effektive på lejemålet. Med andre ord; der er ingen grund til at undervurdere flytningen, og planlægningen skal ske inden, og ikke mens flytningen er i gang.

Nyt lagerlejemål, nye udfordringer

Selvom det lyder simpelt at flytte lagerlejemål, følger der nye udfordringer med de nye lokaler. Det handler nemlig ikke bare om at bestille et flytte- eller transportfirma til at flytte varerne på lageret, men indretningen af møbler, rækkefølgen møblerne og varerne bliver flyttet i samt de nye krav og forpligtelser i lejekontrakten skal også være med i overvejelserne, før man flytter sit lager.

Det er altid en god ide at gå i dialog med udlejeren af lagerlejemålet for at skabe sig de bedste muligheder for at tilpasse eller ændre på lagerlokalerne, så de passer til virksomhedens behov. Lejer og udlejer forpligter sig altid overfor hinanden, og ved at gå i dialog og overholde reglerne i lejekontrakten er der større sandsynlighed for, at udlejeren vil være behjælpelig og fleksibel. Det kan derfor godt betale sig at tage sig tid til at skabe et godt forhold til udlejeren.

Endeligt skal man også have fraflytningen af lagerlokalerne in mente, da der altid også er krav og forventninger til dette. Selvom man netop er flyttet ind i de nye lagerlokaler, skal man sætte sig ind i reglerne om fraflytning, der står i lejekontrakten, så disse kan tages højde for.

To måneder før flytningen

Der er mange praktiske ting, der skal ordnes, før man flytter. På virk.dk skal man opdatere virksomhedens adresse og p-enheder, og man skal tage fat i sin forsikring, så de nye lagerlokaler også bliver dækket. Derudover skal alle medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere osv. informeres om det nye lager.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like