Din virksomheds beliggenhed har stor betydning

Er du ved at starte en virksomhed op, eller går forretningen så godt, at det er tid til at udvide? Der kan være mange årsager til, at du er på udkig efter nye erhvervslokaler. Markedet er stort og mulighederne mange, og du skal derfor gøre dig en masse overvejelser omkring, hvad din virksomhed har brug for. En af de ting, du bør tænke grundigt over, er din virksomheds kommende beliggenhed. Denne har nemlig stor betydning for, hvor meget du kan få for pengene, og ikke mindst hvilke kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, der vil finde din virksomhed attraktiv.

En central beliggenhed

Med erhvervslokaler midt i centrum bliver du en attraktiv virksomhed for mange potentielle kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, idet din virksomhed er lettilgængelig for dem. Du bliver specielt populær blandt de unge, der er nyuddannede eller mangler et studiejob under uddannelse, da disse bor her. Din virksomhed bliver ligeledes attraktiv for personer med familie, der bor i byen og derved kan spare både tid og penge med en hurtig transporttid på cykel. Det at spare tid i en travl hverdag vægtes højt hos medarbejdere i dag, og du vil her opleve en stor fordel, når du finder dig selv i den situation, at virksomheden er i vækst, og du mangler nye medlemmer til dit team. En klar ulempe ved at vælge erhvervslokaler midt i centrum er, at prisen er høj i forhold til alternativerne. Du får mindre plads og faciliteter for pengene, end du gør ved at slå din virksomhed ned i en forstad. Til gengæld signalerer du over for potentielle kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, at din virksomhed er innovativ, at den kører godt nok til at have en god beliggenhed, og at din virksomhed er der, hvor det sker. På den måde er du med til at gøre din virksomhed attraktiv.

Mere for pengene uden for centrum

Vælger du at placere din virksomhed i en forstad eller i provinsen, får du langt mere for pengene. Du kan enten prioritere at få mere plads og bedre lokaler, eller du kan vælge at bruge lidt flere penge på at indrette dine erhvervslokaler bedst muligt. Ud over den økonomiske fordel kan der være andre gode fordele ved at vælge erhvervslokaler uden for byen. Parkeringspladser er der som regel mange af, og det er attraktivt for kunder og medarbejdere med bil, da parkering kan være enormt besværligt i centrum af de store byer. Hvis du vælger at placere din virksomhed nær en motorvejsafkørsel, så er din virksomhed endnu mere attraktiv for potentielle kunder og medarbejdere.

Hvor i landet, du vælger at slå rødder med din virksomhed, har altså betydning for dine muligheder, og for hvilke kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, der finder din virksomhed attraktiv. Hav derfor dette in mente, når du leder efter de helt rigtige erhvervslokaler til din virksomhed.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like